Bæredygtigt byggeri fra de første idéer til den færdige bygning er altid med i overvejelserne omkring projekterne på tegnestuen.
Fra materialevalg, til planlægning og opførelse og til en eventuel certificering; projektets forudsætninger og krav spiller ind i overvejelserne for enhver bygherre, stor som lille.
Tegnestuen har en certificeret konsulent, som guider og styrer fra de første indledende overvejelser.
DGNB måler bæredytighed ift. 3 kvaliteter: Miljø, økonomi og social kvalitet. Mindre C02-udledning i byggeriet giver et aktivt bidrag til klimamålene på verdensplan og sikrer bygherre et byggeri af høj bæredygtig kvalitet og med et godt indeklima for beboeren – det synes vi, er ansvarligt byggeri.
Ligeledes tilbydes DGNB Villa som ydelse hos CJ Arkitekter, således ønsker om bæredygtig byggeri for énfamiliehuse, flerfamiliehuse, sommerhuse og lignende mindre projekter også kan certificeres.
LCA Byg beregning kan udføres både ifm. BR23 byggesager, DGNB samt ønsker fra Bygherre om dokumentation for en bygning med et bæredygtigt aftryk.
Superlavt energiforbrug og et rigtig godt indeklima med høj komfort er hvorfor, vi er begejstrede for passivhuset som designparameter for både nybyggeri og renoveringer.
Passiv solvarme som opvarmningskilde udnyttes i særdeleshed som grundtanke for passivhuse. Kombineret med andre vedvarende energiformer som jordvarme, vind- og solenergi sikres ejeren af passivhuset et meget lavt og konstant energiforbrug.
Dertil er der altid dejlig varmt i et passivhus, og luften ren og frisk, der er ikke træk og kuldenedfald.
På tegnestuen anvendes passivhusets designparametre ved både nybyggeri og ved renoveringsopgaver, idet et lavere og bedre energiforbrug er ansvarligt, klogt og til glæde og gavn for både ejer og beboere.
Passivhuse kan certificeres hos PassivHausInstitut Darmstadt, hvor også vores rådgiver er uddannet. Tegnestuen yder naturligvis rådgivning herom, skulle dette ønskes for en opgave.
Ombygninger og renoveringer af eksisterende bygninger kan bringes til passivhusstandarten – eller dertil, hvor det giver mening for den enkelte opgave. Vi rådgiver om de gode valg for mange typer byggerier; der kan altid opnås energibesparelser og et bedre indeklima.
Kombineret med DGNB standarten kan ligeledes opnås et bæredygtigt byggeri. Kontakt os gerne for rådgivning omkring den bedste sammensætning for dit projekt.
© 2024 Cj-arkitekter – Designet af Aveo web&marketing